når jeg bliver stor
i 7. klasse ville jeg være frihedskæmper.
et par år senere ville jeg gerne være politiker.
i en overgang ville jeg også gerne være læge.
men så kom jeg i tanke om, at jeg ikke er så god til at lære navne og ting udenad.
i 1.g troede jeg, at jeg måske ville læse erhvrvsøkonomi eller noget i den dur.
da jeg undersøgte det videre, fandt jeg ud af, at det er det kedeligste på jorden, så det kom jeg ret hurtigt fra igen.
NU ved jeg det vist slet ikke. nu, hvor det er ved at være alvor, er det lige pludselig blevet meget sværere at fantasere sig frem til, hvad man har lyst til at bruge sit liv til.
jeg tror måske, jeg er vendt tilbage til min gamle drøm om at blive journalist, men jeg ved det slet ikke, og det er bare det, jeg vil sige.
jeg tror ikke, jeg er alene med den følelse.
nej, du er ikke alene.
jeg har det på samme måde og har efterhånden holdt 5 sabbatår, minus den tid hvor jeg er begyndt på uddannelser som alligevel ikke var mig.
jeg er begyndt at synes det er okay.
hey, det er slet ikke alvor. du er ungungung. husk på hvad de siger i den der baz lurhmann sang. <3
jeg ved helller ikke, lille e. jeg synes, at der findes så meget, som lyder godt, men så alligevel ikke. du finder nok mere ud af det, hvis du holder sabbat-år.
:)
cloé - den sang er guld værd, den tror jeg, jeg vil høre i morgen, så jeg kan blive glad igen!
signe - ja, jeg tror også, jeg finder ud af det en dag. man kan bare godt blive lidt stresset og træt af ikke at vide noget. har du fået svar fra ku, signe?
young - det er vel også ok i og med, at du ikke har tvunget dig selv til at lave noget, du ikke vil. du skal nok finde noget rigtig godt, der gør dig glad. det ved jeg. jeg har bare ingen anelse om, hvad jeg vil prøve som jeg eventuelt kan droppe ud af!
menmen. paa en maade er det tvunget, fordi jeg altid foelte at jeg kom mere og mere bagud. tiden loeber! men altsaa, tiden er hvad man goer den til. jeg ventede i lang tid paa noget der bare foeltes tilnaermelsesvis rigtigt. nogle er heldige og ved det lige fra starten. nogle gennemfoerer en uddannelse selvom de halvejs igennem finder ud af, at det overhovedet ikke er noget de gider. altsaa. alt skal jo nok gaa i sidste ende.
forvirring er egentlig okay, jo.
