tie a yellow ribbon

den amerikanske symbolkultur er meget stærk, så stærk at man når til et punkt, hvor man bare får nok. patriotismen ligger som et tæppe over de fleste småbyer herovre, da det primært er herfra alle soldaterne kommer. ærligt talt, så er det oftest langt mere smagløst end ærefuldt.

i en lille park i livingston hang disse gule sløjfer med billeder af de af byens unge mænd og kvinder, der er udstationeret i andre lande. netop denne måde at ære soldaterne på gjorde faktisk for en gangs skyld indtryk på mig, for som der står: lige meget hvordan man forholder sig til det at gå i krig, om man er for eller i mod, pacifist eller militarist, så må man støtte de mænd og kvinder, der rejser ud og sætter deres liv på spil for dét, de tror på. det vigtigste er, tror jeg, at vi ikke får en vietnamveteran-generation igen, som følte sig som udstødte, som en ussel pariah i deres eget land, fordi stemningen omkring krigen af gode grunde - ligesom med afghanistan og irak - havde vendt fuldstændig. det er jo ikke soldaterne, der har valgt at blive udstationeret i en krig, der højst sandsynligt blev startet på et forkert grundlag.

derfor ville jeg gerne lige vise de to billeder, ikke for at støtte eller anti-støtte nogen form for krig.



the american symbolism is so strong that you get enough of it quite quick. the patriotism is like a blanket covering all the small towns over here, since the american soldiers primarily are from these towns. honestly, the way they pay tribute in america is more tasteless than honorable.

in a small park in livingston these yellow ribbons hung on the trees with pictures of the city's young men and women serving in another country. and for once i felt like that was a good wayvto pay tribute to them. because as it says:

whether you are pro or against war, not a thing to discuss now, these people need support to keep sane, when they come home again. the most important thing in relation to this is, in my opinion, that we do not get another vietnam veteran-generation, where the soldiers feel excluded from their own country that they felt like they put their life in danger to protect, just because the attitude towards the war changes during the war, which happened in vietnam and is now happening in afghanistan and iraq. the soldier didn't choose to fight a war that is based on something wrong.

that is basically why i wanted to show these pictures. not to show support of war or show the opposite.


Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0