thanks, but no thanks

to gange i mit liv har jeg oplevet, at et andet menneske, to forskellige i mit tilfælde, i to af hinanden uafhængige situationer) har sagt: "jeg vil bede for dig i aften", og det er nok den største fornærmelse, jeg overhovedet kan komme i tanke om. ikke fordi der har ligget en ond tanke bag disse personers udtalelser, det er jeg udmærket klar over. egentlig er det vel et kompliment fra den troendes side, og jeg burde sige tak og være glad - alligevel har jeg begge gange taget stærkt afstand fra denne venlige gestus, da jeg synes, at den underminerer alt det, JEG tror på, eller mere præcist; alt det, jeg ikke tror på.

   for mig at se forudsætter det at bede, at man har noget at bede om, at man har brug for hjælp eller støtte til noget. man har af en eller anden grund, som jeg endnu ikke har lært at forstå fuldt ud, brug for at støtte sig til noget andet end det, den jordiske verden tilbyder en. fred være med det. folks personlige gudforhold vil jeg ikke blande mig i, men så må folk også holde deres tro fra mig. "jeg beder for dig" betyder indirekte, at jeg har brug for denne himmelske håndsrækning, og lad mig slå noget fast.


jeg har ikke brug for, at nogen beder for mig. jeg er troende i en helt anden retning; jeg tror på min fri vilje, min fornuft, og gennem en bevidsthed om mine egne styrker og svagheder kan jeg sagtens finde trøst, når alt synes lidt håbløst. at nogen ikke kan leve uden en forestilling om en gud, der sørger for, at alt går rigtigt til, er ikke ensbetydende med, at jeg har brug for denne samme sjæletrøst.

   min ven spurgte mig i god mening, om hvordan jeg kan leve, når jeg ikke har en mening med livet. min mening med livet er at blive lykkelig (hvordan ved jeg ikke endnu!), at sætte mig mål og nå disse så godt, jeg nu kan. det, vil jeg til hver en tid fastholde, er en lige så værdig mening med livet som det at tro på gud og finde mening gennem biblen, koranen og hvad man nu har lyst til at fordybe sig i.


når jeg klarer mig godt, er det min egen skyld. når jeg klarer mig dårligt, er det også min skyld, og det er dette, jeg forholder mig til i mit liv.


dette er ikke et forsøg på at nedgøre folk, der tror på en eller anden form for gud, men bare en lille påmindelse:

tak for tanken, men lad være med at bede for mig igen.


<3 e


Kommentarer
Postat av: Sara Sommerfugl

AMEN.

2008-10-08 @ 23:54:18

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0