snap, snap, snap your fingers for me

absolute best of elisas billedemapper  volume 2 - NU MED GIF:









































life is good today, had a pretty boy look your way

mine billeder på min computer er et stort rod. når man tror, at man endelig har fundet den mappe, man leder efter og dobbeltklikker på den, åbner der sig bare endnu en verden af mapper, der er fejlnavngivet og proppet med billeder af alt fra kattekillinger til russiske skøjtestjerner.

jeg bringer jer nu en første del af

absolute best of elisas billedemapper:


















(lavet af rob ryan)





fall in love and fall apart

min nye morgenmadsfavorit er blevet så meget en favorit, at jeg er begyndt at spise den som late night snack også.



de billigste grove havregryn fra aldi med frisk mælk og kiwistykker.
i teorien er det måske en lidt aparte blanding, men i praksis er det himmelsk.


just give me till then to give up this fight

min far siger, at det eneste, man virkelig kender til og kan stole på, når man er et helt fremmed sted, er ens intuition.





jeg var ude at gøre rent i dag for et firma, og alt var ganske udmærket. alligevel brød jeg ud i tårer, da jeg ringede til min mor, mens jeg sad og ventede på sporvognen i oberschöneweide. jeg har en virkelig dårlig fornemmelse omkring det her. chefen, som jeg mødte i dag, er egentlig flink og rar, men han snakker og snakker og snakker, og jeg forstår ikke halvdelen af det. det er i sig selv ikke slemt, for sådan er det jo hele tiden hernede for mig lige nu, men jeg havde en følelse af, at han egentlig ikke var interesseret i, at jeg forstod noget. han tog beslutninger på mine vegne omkring, hvad jeg skal arbejde med for ham, fordi jeg ikke selv var i stand til det, da jeg ikke forstod en hujende papskid.


på mandag ringer jeg til ham og siger, at jeg har fundet et andet arbejde.
jeg vil hellere være glad end at tjene penge.

i think about long distance rates instead of kissing you, babe

jobsituationen er noget anderledes i dag, end den var sidst, jeg rapporterede her fra berlin. den er stadig rådden, men til gengæld mere aktivt rådden.
i morgen skal jeg ud at gøre rent et eller andet sted på en slags prøvevagt. sådan forstod jeg det i hvert fald på den mand, der lige har ringet, men han havde en ret mærkelig dialekt, så det var virkelig svært at forstå ham (specielt når mit eget tysk er ganske horribelt). dog fik jeg fat i adresse og tidspunkt, og at jeg får rigtig lidt i timen. lige nu har jeg ikke råd til at være kræsen. hvis jeg kan komme ind på det tyske arbejdsmarked på den ene eller den anden måde, er jeg tilfreds. da jeg fortalte, at jeg ikke bare søger et minijob, men fuldtids- eller deltidsjob, sagde han, at det var han glad for at høre, for han har brug for medarbejde til et eller andet, jeg ikke fattede en disse af!

i næste uge har jeg desuden to ansættelsessamtaler. den ene er angående et job som kundevejleder på engelsk (fuck), mens det andet er hos et rengøringsfirma.

det går helt sikkert fremad, men mit mangelfulde tyske sprog gør, at jeg bliver nervøs for, om der er en vigtig information, jeg ikke har opfanget. "du skal gøre rent.... NØGEN!", og det sidste så lige er gået min næse forbi. jeg ved det ikke, for jeg siger lidt for ofte ja, når jeg ikke forstår noget, men ikke vil virke som en kæmpeidiot.

men hey, jeg har ikke noget at miste, så jeg tager derud i morgen og ser, hvad det er og gør mit bedste. hvis jeg bliver taget ved næsen, har jeg da i det mindste fået en god cykeltur derud og et par timers gratis rengøringswork-out!

<3 e

i tend to fall asleep in the fast line

objektivt set er jeg på røven.

- jeg er i berlin og har ikke et job
- jeg taler ikke specielt godt tysk, ergo er det svært at finde et job
- på tirsdag skal jeg betale 110 euro for et sprogkursus, der begynder i november
- inden for de næste tre uger flyver jeg til danmark to gange, hvilket koster mange penge
- jeg har ingen sygesikring på nyværende tidspunkt
- mad og transport koster mange penge, og jeg tjener ikke nogen lige nu, som kan gøre det op for udgifterne
- jeg har måske fået et værelse i verdens flotteste lejlighed, som er lidt dyr
- jeg skal have købt mig en cykel
- min hud er ikke særlig pæn i øjeblikket, selvom jeg bruger mit lidt for dyre clinique-dims, som man skal
- jeg skal til danmark for at snakke med kommunen om at blive registreret i danmark igen, hvilket er besværligt
- jeg aner ikke, hvordan jeg skal få mine møbler herned til eventuel indflytning i lejlighed

men helt ærligt, så er det lang tid siden, at jeg har været så glad, som jeg er hernede!
signe og jeg har det vildt sjovt sammen, og det er fantastisk at være flyttet hjemmefra, for så kan man lave mad næsten hele tiden.
de to tyske piger, som jeg skal bo sammen med, kea og stine, er virkelig søde og lejligheden i charlottenburg er vidunderlig med trægulve og højt til loftet. 
jeg har fået meldt mig på et tyskkursus og købt en tysk øvebog og en grammatikbog. ud over det har jeg vist nok fundet en løsning på mit ret store forsikringsproblem, og det er derfor, jeg skal hjem om en uge for at få styr på det hele.

<3 e

mad er godt

som vi alle ved, er der kommet en ny sæson af vores elskede beverly hills 90210 med nye skuespillere, nye karakterer, nyt alting.
det lader til, at der også kommet en ny nedre grænse for skuespillernes tilladte BMI, for erstatningsbrenda, erstatningskelly og erstatningsdonna er virkelig, virkelig tynde.

i gamle dage så de sådan her ud:


dejlige, sunde kroppe - måske med undtagelse af tori spelling, som så lidt syg ud, men som jo også mest var med, fordi daddy dingdong aaron havde tryllet lidt.

jessica stroup spiller... en eller anden vigtig person i det nye 90210, og hun ser sådan her ud:


billede fra theskinnywebsite.com.

og her er shenea grimes, som også er med:



hvis brenda havde været så tynd i det gamle beverly, havde der været minimum 12 episoder om, at hun havde fået spisefortyrrelse, efter at hun havde været forelsket i en universitetsfyr, som bedst kunne lide tynde piger og derfor havde droppet brenda ved ikke at dukke op til deres date på stranden, fordi han ikke ville se hende i en bikini!



så lad dette være min hyldest til mad.

<3 e

ps. det nye beverly ser desuden rimelig råddent ud.

it's not right, but it's ok!

uanset politisk ståsted kan vi alle forenes omkring og fordybe os i et billede eller to af smuk mand.

og som flere blogs har annonceret, så var det republikanske partis præsidentkandidat john mccain en overordentligt pæn fyr, da han var yngre. det fejrer jeg med at lægge to billeder af ham ud nu.






i kan ikke benægte det!
<3 e

ich bin ein berliner

jeg har stadig ikke vænnet mig til tanken om, at jeg bor et nyt sted, at jeg er flyttet hjemmefra.
men i dag var jeg på tyskerbar for at se tyskland - finland med en masse rygende, småfede tyskere, der grinede af tv-værten, fordi han havde cardigan og slips på.
det var første skridt mod at være rigtigt bosat i tyskland.

(danmark er bare rigtig dårlige til at informere om forsikring og andre praktiske ting, da det viser sig, at alt, jeg har fået at vide hjemmefra, ikke passer, så nu er jeg ret forvirret).

<3 e

på gensyn-middag-billeder

det var egentlig ikke farvelmiddag, men på gensyn-middag.
og her er der lidt billeder.














elisa siger
VI SES <3

farvelmiddag

lige nu sidder jeg hos mie, hun er i bad og jeg skal finde musikken til aftens festivitas.
i går holdt jeg farvelmiddag for mine fantastiske!!!!!! veninder. det var hyggeligt og dejligt og rart.
jeg tog et par billeder, som jeg forsøger at få lagt op i morgen, selvom jeg skal til brunch hos mormor

tøsedrenge

menneskerettighederne er fine nok, men de mangler det vigtigste punkt.

alle piger har ret til at få svar på de sms'er, de sender til en dreng, uanset sender-modtager-forhold og vigtighed af beskeden og dennes indhold.

de seneste par uger har jeg fra flere uafhængige kilder fået informationer om, at der er en voksende trend inden for elektronisk korrespondance, en skræmmende trend i blandt drenge. drenge, som virker tilforladelige på en uvidende pige.

og vi har jo allesammen prøvet det tusind gange, inklusiv undertegnede.
skriv nu bare "hej, jeg synes ikke, du er sød, hilsen dreng", hvis det er sådan, i har det i stedet for bare at ignorere os. det er simpelthen for barnligt. ville sean connery lade være med at svare? jeg tror det næppe, for han er en ægte gentleman! og den slags gør gentlemen ikke.
giv os et svar i stedet for at holde os hen i uudholdelig uvidenhed.

<3
e

RSS 2.0