clap your hands say fuck off
vi er vilde med at klappe.
jeg har lige set et madprogram, hvor almindelige tyskere kæmper om at lave den bedste ret mad, hvis jeg har forstået det korrekt. en form for hausfrau x-factor.
og der noterede jeg mig, at publikum (ja, der var faktisk publikum på), klappede stort set hele tiden. når værten sagde noget, når de viste en ærtepuré, når de rullede pasta ud. alt fik en klapsavle med på vejen. selvfølgelig klapper de, fordi der står en eller anden tosse og siger, de skal, men her ville jeg ønske, at folk var lidt mere tro mod dem selv og ikke kaster deres stolthed lige lukt i helvede, fordi de får at vide, at de skal.
jeg er glad for at rejse og har intet i mod at flyve, når jeg skal et sted hen. men der er et tidspunkt af rejsen, hvor jeg har det ad helvedes til. mit hjerte begynder at banke hurtigere, jeg får det lidt varmt og forventer det værste. og det er, når flyet er landet og der over højtalersystemet bliver sagt: "welcome to [den by man nu flyver til]" og det sekund efter, hvor der er mulighed for, at folk måske klapper. JEG HADER DET. hvis vi har været ved at styrte ned over atlanterhavet på grund af motorproblemer, og piloten på mirakuløs vis har reddet os ved at lave en ny moter ud af tyggegummi og et jernrør på bedste macgyver-facon... bevares, så klap løs. men på en rutineflyvning er det oftest sådan, at piloten gør sit job og ikke en pind mere. intet ekstraordinært. det svarer til at klappe af kassedamen, når hun præsenterer det beløb, du skal betale for to liter let og en spandauer med creme.
verdens værste og samtidig bedste program "hvem ved det", der bliver sendt på dr1, er et quizprogram, hvor to familier kæmper mod hinanden i kampen om en rejse, og programmet går ud på, at man skal have godt styr på, hvad ens familie ved. det kan bare være lidt svært, men størstedelen af deltagerne intet ved overhovedet.
her har klappetrenden også gjort sit indtog, hvor folk rent faktisk klapper af, at en person kan svare på, hvad superman hedder i sit civile liv. spørgsmålene er pærelette, og alligevel har jeg hørt folk svare, at da vinci hed marco til fornavn og at den australske dyreven, vi alle elskede, hed martin og slog krokodiller ihjel.
jeg foreslår, at klapsalver bliver bandlyst i det program. i stedet bør deltagerne få et opdragende rap over nallerne, når de svarer forkert.
e
jeg har lige set et madprogram, hvor almindelige tyskere kæmper om at lave den bedste ret mad, hvis jeg har forstået det korrekt. en form for hausfrau x-factor.
og der noterede jeg mig, at publikum (ja, der var faktisk publikum på), klappede stort set hele tiden. når værten sagde noget, når de viste en ærtepuré, når de rullede pasta ud. alt fik en klapsavle med på vejen. selvfølgelig klapper de, fordi der står en eller anden tosse og siger, de skal, men her ville jeg ønske, at folk var lidt mere tro mod dem selv og ikke kaster deres stolthed lige lukt i helvede, fordi de får at vide, at de skal.
jeg er glad for at rejse og har intet i mod at flyve, når jeg skal et sted hen. men der er et tidspunkt af rejsen, hvor jeg har det ad helvedes til. mit hjerte begynder at banke hurtigere, jeg får det lidt varmt og forventer det værste. og det er, når flyet er landet og der over højtalersystemet bliver sagt: "welcome to [den by man nu flyver til]" og det sekund efter, hvor der er mulighed for, at folk måske klapper. JEG HADER DET. hvis vi har været ved at styrte ned over atlanterhavet på grund af motorproblemer, og piloten på mirakuløs vis har reddet os ved at lave en ny moter ud af tyggegummi og et jernrør på bedste macgyver-facon... bevares, så klap løs. men på en rutineflyvning er det oftest sådan, at piloten gør sit job og ikke en pind mere. intet ekstraordinært. det svarer til at klappe af kassedamen, når hun præsenterer det beløb, du skal betale for to liter let og en spandauer med creme.
verdens værste og samtidig bedste program "hvem ved det", der bliver sendt på dr1, er et quizprogram, hvor to familier kæmper mod hinanden i kampen om en rejse, og programmet går ud på, at man skal have godt styr på, hvad ens familie ved. det kan bare være lidt svært, men størstedelen af deltagerne intet ved overhovedet.
her har klappetrenden også gjort sit indtog, hvor folk rent faktisk klapper af, at en person kan svare på, hvad superman hedder i sit civile liv. spørgsmålene er pærelette, og alligevel har jeg hørt folk svare, at da vinci hed marco til fornavn og at den australske dyreven, vi alle elskede, hed martin og slog krokodiller ihjel.
jeg foreslår, at klapsalver bliver bandlyst i det program. i stedet bør deltagerne få et opdragende rap over nallerne, når de svarer forkert.
e
Kommentarer
Trackback
