ohcarolinewhy

hvis jeg var lidt mere rig, end jeg er på nuværende tidspunkt, ville jeg måske købe mig et kristian touborg-maleri. han er ung, han er fra mit elskede roskilde og meget talentfuld.







(al copyright tilhører kunstneren)

hans hjemmeside er her
og så kan jeg jo bare drømme videre.

god tirsdag!
e

min mor og far er på besøg, og de har medbragt en kommode og min gamle seng, som min mor har ombetrukket, så den er blevet flotflotflot. det betyder, at mit værelse næsten er færdigindrettet, hvilket er en formidabel følelse. nu føles det lidt mere som min bopæl end blot et midlertidigt, upersonligt værelse.


mit meget skæve tøjstativ, ser jeg nu...






på den store væg kommer der et verdenskort! i morgen.

desuden er min cykel sporløst forsvundet.

e

FREDAGSANBEFALING

en serie, som jeg længe har været utroligt glad for, er house.

ja, det er en lægeserie, men den adskiller sig fra andre dramaserier, der finder sted på et hospital, ved at have et ganske fremragende manuskript.



hovedpersonen, dr. gregory house, er menneskefjendtlig, kynisk, spydig og helt genial. hans harme over at være blevet invalideret af en muskelsygdom går ud over omgivelserne og i høj grad patienterne, når han endelig gider at snakke med dem. desuden er han afhængig af smertestillende medicin og vil ikke forstyrres, når hans yndlings days of our lives-agtige lægeserie er i tv.

hvis man alligevel synes, at serien er røvkedelig, kan man altid glæde sig over, at verdens sødeste mand er med. robert sean leonard.
vi elskede ham allesammen i dead poets society. nu er han voksen, og han er stadig sød x 10000. hans karakter i serien, dr. wilson, er min storebrors yndlings, og det er en blåstempling uden lige!




house sendes i dag klokken 15.15 og 18 på kanal 5.

e

anna og jeg skrev msn'ede om otto brandenburg, som så mange gange før, da jeg kom i tanke om, at mit navn optræder i den fantastiske "alle sømænd er glade for piger".

at mit navn optræder i en sang er utroligt sjældent.
jeg kan for pokker ikke en gang købe et lerkrus eller penalhus med mit navn på.

til ære for baggårdspumaen er videoen til klassikeren her:

jeg var inde for at købe printerpatroner med mine forældre i charlottenburg, og vi blev betjent af verdens sødeste printerdreng i verdens mindste printerblækbutik.

hvis jeg ser ham igen, er jeg nødt til at snakke med ham.

det er lige meget, hvad vi skal snakke om.

det fantastiske ved ham var, at han stod alene og solgte printerpatroner og virkede som det lykkeligste menneske på jorden.

<3 e

alle, der flytter hjemmefra, hvilket vi jo nok alle gør en eller anden dag, møder ikea-syndromet en eller flere gange i flytte-forløbet. det findes over hele kloden. man kan ikke undslippe, hvis man gerne vil have nogenlunde ordentlige møbler til få penge.

man skal finde en kommode eller en billig reol og tager i ikea. en uskyldig indkøbstur udvikler sig til et helvede af dimensioner.

   for mig skete det den femte oktober i år, hvor der skete en mental nedsmeltning midt i småtingsafdelingen, og jeg prøvede forgæves at skjule mit ansigt i to sorte stolehynder til 7.99€ stykket. alle overvejelserne omkring farvetemaet i mit nye værelse, om klapstolene skulle være sorte eller gule og om jeg bare skal have en boxmadras med ben eller et rigtigt sengestel blev pludselig fuldstændig umuligt at overskue i mit lille uerfarne hoved. og det er netop denne ubærlige tankebyrde og derpå følgende sammenbrud, der er ikea-syndromet. forebyggelse er umuligt; jeg havde forberedt mig og var klar over, hvad jeg skulle købe, da vi gik ind i butikken, og alligevel glemte jeg alt om billy og nisse og lack og expedit, da jeg stod med hvad, der føltes som horder af savlende børn kravlende op ad mine ben, køkkentilbehør en masse i øjenhøjde og høje kæresteskænderier om skabslågefarver i ørerne.

   med hensyn til en kur, kan jeg bare sige, at det eneste, der hjalp var, at min far sagde: "det er ok, elisa, det gør ikke noget. vi tager bare herud i morgen og bytter alt det, du ikke gider at have alligevel!" og gav mig et stort knus.

jeg ønsker jer alt held og lykke i fremtiden i ikea.

<3 e

to gange i mit liv har jeg oplevet, at et andet menneske, to forskellige i mit tilfælde, i to af hinanden uafhængige situationer) har sagt: "jeg vil bede for dig i aften", og det er nok den største fornærmelse, jeg overhovedet kan komme i tanke om. ikke fordi der har ligget en ond tanke bag disse personers udtalelser, det er jeg udmærket klar over. egentlig er det vel et kompliment fra den troendes side, og jeg burde sige tak og være glad - alligevel har jeg begge gange taget stærkt afstand fra denne venlige gestus, da jeg synes, at den underminerer alt det, JEG tror på, eller mere præcist; alt det, jeg ikke tror på.

   for mig at se forudsætter det at bede, at man har noget at bede om, at man har brug for hjælp eller støtte til noget. man har af en eller anden grund, som jeg endnu ikke har lært at forstå fuldt ud, brug for at støtte sig til noget andet end det, den jordiske verden tilbyder en. fred være med det. folks personlige gudforhold vil jeg ikke blande mig i, men så må folk også holde deres tro fra mig. "jeg beder for dig" betyder indirekte, at jeg har brug for denne himmelske håndsrækning, og lad mig slå noget fast.

jeg har ikke brug for, at nogen beder for mig. jeg er troende i en helt anden retning; jeg tror på min fri vilje, min fornuft, og gennem en bevidsthed om mine egne styrker og svagheder kan jeg sagtens finde trøst, når alt synes lidt håbløst. at nogen ikke kan leve uden en forestilling om en gud, der sørger for, at alt går rigtigt til, er ikke ensbetydende med, at jeg har brug for denne samme sjæletrøst.

   min ven spurgte mig i god mening, om hvordan jeg kan leve, når jeg ikke har en mening med livet. min mening med livet er at blive lykkelig (hvordan ved jeg ikke endnu!), at sætte mig mål og nå disse så godt, jeg nu kan. det, vil jeg til hver en tid fastholde, er en lige så værdig mening med livet som det at tro på gud og finde mening gennem biblen, koranen og hvad man nu har lyst til at fordybe sig i.

når jeg klarer mig godt, er det min egen skyld. når jeg klarer mig dårligt, er det også min skyld, og det er dette, jeg forholder mig til i mit liv.

dette er ikke et forsøg på at nedgøre folk, der tror på en eller anden form for gud, men bare en lille påmindelse:

tak for tanken, men lad være med at bede for mig igen.

<3 e