MASTERMIND MADNESS

Jeg har ofte beklaget mig over de danske quizprogrammer i TV og de dertilhørende spørgsmåls manglende kvalitet og lave sværhedsgrad. Nu har min bror vist mig et program, hvorom disse bekymringer og frustrationer aldrig bliver aktuelle.

BBCs Mastermind.
GENIALT!



I bund og grund er der hver uge fire nørder, der først får stillet spørgsmål inden for hver deres fag, mens de sidder i mastermindstolen. I går var det blandt andet testcricket fra 1945, hvor deltageren passioneret fortalte om, at det måske er lidt længe, når en kamp varer fire-fem dage, men at det ofte går meget hurtigt, når store nationer møder de små. Wales mod Bangladesh ville højst sandsynligt kun tage to dage!

Efter runden, hvor de bliver spurgt inden for deres ekspertområde, kommer runden med almen viden. I de fleste danske (og særligt mange amerikanske) quizprogrammer betragtes almen viden som at vide hvilken superhelt, der hedder Clark Kent i sit civile liv.
   I Mastermind synes almen viden at være på et lidt højere plan.

Which 16th century English composer wrote the forty part motet Spem in Alium?
- William Byrd
- Thomas Tallis
- Henry Purcell
- Orlando Gibbons


Eller

Which royal house was re-established as the ruling family in Spain by the accession of King Juan Carlos?
- Habsburg
- Bourbon
- Savoy
- Bonaparte


Hvis du har lyst til at være med, skal du bare være fyldt 18 år og have bred almen viden plus op til fire ekspertområder. Der er dog visse grænser for, hvad disse ekspertområder kan være.
   På hjemmesiden kan man læse, at "The Life-cycle and Habits of the Honey-bee" og "The Moomin saga by Tove Jansson" er godkendte områder, mens man desværre må finde sig en anden hobby end "Orthopaedic Bone Cement in Total Hip Replacement" og "Cremation Practice and Law in Britain", hvis man vil forsøge sig med at vinde titlen som Mastermind 2008.


Programmet er renset for al senmodernistisk hysteri, hvor ligegyldige klapsalver står i kø og hvor dét at være på tv er noget fantastisk. Disse mennesker går bare virkeligt op i noget, i at vide, i at lære.
   Præmien, hvis man vinder? Æren ved at bære titlen Mastermind.

Tak, BBC, for at give mig troen på menneskets fremtid igen!

deny thy father and refuse thy name

på alle tiders værste tirsdag (sådan føles det lige nu), har jeg formået at lave absolut intet.
bortset fra at se en god film, romeo + juliet fra 1996.
historien kender vi alle, og jeg elsker denne version af den gamle tragedie. til tider er den lidt irriterende, men dele af den får mig til at smelte og dø indeni og græde på samme tid.











e

hver en drøm er sat på spil

mille siger, at jeg skal skrive seks ligegyldige ting, der gør mig glad.
paradoksalt. hvis tingene var ligegyldige, ville de jo nok ikke gøre mig glad. men jeg modtager opfordringen med kyshånd og sender her mine seks yndlingsting på denne søndag.

1. aldis vafler til 0,55€ for 12 styks. de er lavet af luft og sukker, og jeg elsker dem.

2. at bruge hele søndagen på at se danske disney-videoer på youtube.



3. at vejret ikke er helt vildt dårligt.

4. mine nyindkøbte prints, lavet af matt cipov.

ud over pandamasken, har jeg købt med flodhest, elefant og bjørn. jeg elsker dem!

5. at jeg har købt flybilletter til min næste hjemtur fra den 3. til 10. december.

6. det er snart jul! julekort, julegaver, julelys, julekærlighed, julealt! jul! jul! okay, nok udråbstegn.


e

the cripple boys, let's start a band

FREDAGSANBEFALING

en serie, som jeg længe har været utroligt glad for, er house.

ja, det er en lægeserie, men den adskiller sig fra andre dramaserier, der finder sted på et hospital, ved at have et ganske fremragende manuskript.



hovedpersonen, dr. gregory house, er menneskefjendtlig, kynisk, spydig og helt genial. hans harme over at være blevet invalideret af en muskelsygdom går ud over omgivelserne og i høj grad patienterne, når han endelig gider at snakke med dem. desuden er han afhængig af smertestillende medicin og vil ikke forstyrres, når hans yndlings days of our lives-agtige lægeserie er i tv.

hvis man alligevel synes, at serien er røvkedelig, kan man altid glæde sig over, at verdens sødeste mand er med. robert sean leonard.
vi elskede ham allesammen i dead poets society. nu er han voksen, og han er stadig sød x 10000. hans karakter i serien, dr. wilson, er min storebrors yndlings, og det er en blåstempling uden lige!




house sendes i dag klokken 15.15 og 18 på kanal 5.

e









lidt for agnete, elisa og grethe

anna og jeg skrev msn'ede om otto brandenburg, som så mange gange før, da jeg kom i tanke om, at mit navn optræder i den fantastiske "alle sømænd er glade for piger".

at mit navn optræder i en sang er utroligt sjældent.
jeg kan for pokker ikke en gang købe et lerkrus eller penalhus med mit navn på.

til ære for baggårdspumaen er videoen til klassikeren her:


oh the weather outside is frightful

som så mange andre gange har shuffle-funktionen på min ipod været skyld i lykkeligt øjeblik i dagens ellers ret gennemsnitlige forløb.

jeg gik på sophie-charlotte-strasse på vej hjem fra indkøbstur i lidl omkring klokken halv syv, da jeg pludselig hørte let it snow. den mindede mig om, hvor meget jeg glæder mig til jul, og at jeg egentlig altid har elsket vintermånederne.
der gik jeg så. smilede fjollet til dem, der gik forbi, mens jeg hviskede med på "but the fire is so delightful". gadelygterne var julelys, kulden føltes som den kulde, der er, lige før det begynder at sne. bidende, men god. forventningsfuld. og indkøbsposerne var ikke fyldt med mælk, grovflutes og broccoli, men det føltes, som om de var proppet med gaver og juleslik.




det var en fantastisk tur i lidl.

e

life is good today, had a pretty boy look your way

mine billeder på min computer er et stort rod. når man tror, at man endelig har fundet den mappe, man leder efter og dobbeltklikker på den, åbner der sig bare endnu en verden af mapper, der er fejlnavngivet og proppet med billeder af alt fra kattekillinger til russiske skøjtestjerner.

jeg bringer jer nu en første del af

absolute best of elisas billedemapper:


















(lavet af rob ryan)





på gensyn-middag-billeder

det var egentlig ikke farvelmiddag, men på gensyn-middag.
og her er der lidt billeder.














elisa siger
VI SES <3

min hyldest til et geni



ingen under, ingen ved siden af.

i'm going forth to buy me some candy

oh i think it's so hard trying to figure out what they want me to do.
i've spent most of my days only to deny what i know inside is true.
oh i think it's so hard trying to get around what they want me to be.
i've done just about all trying to care about everyone else except me.
oh i make it so hard gettin' clear about what it is i want me to do.


one day i'll get myself out in the sunshine
then i'll get rid of the blues

candy - el perro del mar

missing things i've always had

nu ser det ud til, at jeg snart skal flytte. om to uger. til berlin. jeg glæder mig helt vildt, samtidig med at jeg er nervøs og bange og mere nervøs end bare nervøs, faktisk. desuden får det mig til at tænke på alle de ting, jeg omgiver mig med i hverdagen, som jeg virkelig elsker. nogle af tingene kan jeg tage med mig, men ikke alle. og det er lidt svært.


udsigten fra vores hus


billeder på min væg


mit parfumerod


bøgerne på gulvet

og det allervigtigste:

far


mor


peter på en typisk søndag


einstein, som lige nu ligger på mine ben i sengen og sover

<3
e

the hounds of love

jeg har altid været meget imponeret af folk, der er gode til at tegne. måske af den grund, at jeg er fuldstændig ude af stand til at tegne noget som helst, der er værd at kigge på.
en af de kunstnere, jeg rigtig, rigtig godt kan lide, hedder caitlin shearer. hendes billeder er virkelig fantastiske, synes jeg, og jeg kan kigge på dem i hundrede år uden at blive træt, fordi detaljerigdommen er overvældende.

i've always been very impressed with people who can draw. maybe because of the fact that i am completely incapable of drawing anything worth looking at.
one of the artists that i really, really like is named caitlin shearer. her pictures are so amazing, i think, and i can just look at them for hours without getting tired of them, because they are so rich in detail, it's overwhelming.

et par af mine yndlingsbilleder.
here are some of my favourites.









her kan man købe meget flotte prints af hendes billeder.

<3 e

ode to love two/too

(jeg prøver ikke at bevidst ekskludere nogen, jeg har bare brug for at vise nogen, at de er ekstrameget værdsat, når hjertet gør ondt)


anna og jeg



mig og den dejligste gymnasiebande. lille i antal, stor i kærlighed.


css <3


jose


christina


lillesofie


mille


pernille brøsch


amanda

.

.


ode to love: oscar night

oscar night 2008 turned into a barbie celebrity party




angelina jolie + spædbørn en masse


victoria og david beckham

BRITNEY-DRAMA, at tabe sin baby:





cloé, carrie og mr. big


fergie


rockbarbie!

ode to love

når jeg bliver ked af det over verden og drenge, så tænker jeg bare på verden og de piger, jeg på den ene eller anden måde omgiver mig med til hverdag.
tak, fordi i er, som i er.
de næste indlæg dedikerer jeg til jer!

when i get sad about the world and boys, i just think about the world and the girls that surround me in one way or another  in my everyday life.
thank you for being you.
the two next posts i dedicate to you.


<3 e

regntunga skyar

i love robyn


om kärlek finns

kapitel 3 i "ting, jeg elsker":

herrehåndbold



en lidenskab, jeg har for mig selv i store dele af min omgangskreds. men det gør ikke noget, for det er noget af det bedste, jeg ved alligevel. og af den grund glæder mig helt absurd til om en uge! hvor danmark spiller første kamp i ol-håndboldturneringen.
mange synes, at sport er det mest åndssvage på hele jorden, og det er det jo egentlig også. alligevel tiltrækker de mest åndssvage sportsgrene mig som tilskuer, fordi jeg er afhængig af store følelser.
som patosnarkoman er sport et fantastisk fiks.



i like handball, because i'm addicted to all the great feelings that are connected to a loss or a victory.
and when you are addicted to pathos, sports are the greatest fix.
i can't explain my love for handball in other words.





look at the sky: that is for you



jeg elsker at købe bøger. det er noget af det allerbedste, og jeg bliver aldrig træt af det.
her er nogen af de nyeste, jeg har købt.
1. jeffey eugenides - the virgin suicides. jeg har for nyligt læst middlesex af eugenides, og den nød jeg rigtig meget. jeg har været i gang med the virgin suicides før, men nåede aldrig at læse den færdig. så nu har jeg købt den, og ind til videre er den rigtig, rigtig god.
2. nicole krauss - the history of love. en bog med stort potentiale, der aldrig rigtig bliver indfriet. den skuffede mig, selvom selve historien og strukturen (til dels) fungerer.
3. miranda july - no one belongs here more than you. den købte jeg, fordi en af mine veninder (sofie, tror jeg) vist nok synes, at hun er god. julys debutbog, en novellesamling er jeg gået i gang med i dag. første historie var god, enkel og vedkommende, så jeg har høje forventninger til de næste!
4. en kogebog med pastaretter. sådan en skal man jo have, når man måske snart skal flytte hjemmefra.
5. en cupcakebog fra usa (bake me i'm yours... cupcake) og en dansk en, der var på tilbud til ingen ting i føtex. jeg vil gerne prøve at se, om jeg kan finde den perfekte cupcakeopskrift.
6. herman bang - ved vejen. klassikere kan man aldrig få for mange af i sin bogsamling.
7. audrey niffenegger - the time traveller's wife. en bog, som jeg har fået anbefalet. jeg aner ikke, hvem forfatteren er, udover at det er et megagrimt navn, hun har, jeg aner ikke, hvad den handler om. men nogen gange synes jeg, at det er svært at finde nye forfattere at læse, fordi der er så meget sindssygt dårligt derude i verden, så det kan være svært at finde perlerne i mellem.

that i don't hate you

kapitel 2 i "ting, jeg elsker":

10 things i hate about you-digtet

I hate the way you talk to me,
and the way you cut your hair.
I hate the way you drive my car.
I hate it when you stare.
I hate your big dumb combat boots,
and the way you read my mind.
I hate you so much it makes me sick;
it even makes me rhyme.
I hate it, I hate the way you're always right.
I hate it when you lie.
I hate it when you make me laugh,
even worse when you make me cry.
I hate it when you're not around,
and the fact that you didn't call.
But mostly I hate the way I don't hate you.
Not even close,
not even a little bit,
not even at all.

Tidigare inlägg
RSS 2.0