mobilbilleder for life

jeg har på det groveste misvedligeholdt min blog de sidste par uger. jeg har haft besøg og haft nogle af de sjoveste dage i mit liv.
dog endte jeg med at falde ned af en indietrappe på bang bang club, hvilket har resulteret i en stærkt hævet ankel. muligvis har jeg gjort et eller andet i faldet, der har gjort skade på mit ledbånd (hvis jeg forstod den smukke, smukke tyskerlæge korrekt), så jeg tager på skadestuen, når jeg lander i danmark på lørdag, regner jeg med. den ser virkelig vild ud, og jeg ligner, at jeg har klumpfod/er hobbit uden hårene.


alex


det viser sig, at marie cavallier er exberliner og afbilledet på et cafévindue i mitte!




"hvem kan lave den længste tand af kalk?"


klumpfoden er den til ventre, hvis i skulle være i tvivl.


pride can stand a thousand trials

man har ikke skulle finde den helt store lup frem for at læse mellem linjerne, at jeg har haft det meget svært hernede i berlin de sidste par uger. jeg var været meget ked af det, frustreret og har følt mig udenforstående. uden et job, uden ansvar for noget som helst har jeg til tider følt mig anonym, og med denne anonymitet kom tvivlen. jeg begyndte at tvivle på mig selv, min identitet, min fremtid. jeg har tvivlet og tvivlet og tvivlet. nu gider jeg ikke mere. jeg har gjort mit bedste, og det gik ikke i denne omgang.

jeg flytter hjem om en måned.

elisa

the day before you came

i dag faldt manden, der et minut forinden havde stået foran mig i køen, om, mens jeg stod og kiggede i bagerafdelingen i supermarkedet. jeg vendte mig om og så derhen, hvor han bare lå og rystede, med ansigtet smadret ned mod gulvet. han var bevidstløs, og hver gang han febrilsk trak vejret ind, kunne man høre, at han fik blod ind i munden. der var så meget blod, en stor pøl på gulvet fra hans hoved. jeg har aldrig set noget lignende.

jeg har ikke lyst til at tage i skole i morgen.

it's just the beat that my heart skips when i'm with you

sprogkursusgruppen er en - mildt sagt - broget flok.
jeg er den yngste. der er en på 21, men ellers er de fleste i 30'erne.
koranlærerinde fra tyrkiet.
en tidligere økonom i vietnam, nu rengøringsdame i berlin.
ægte russerpige med afbleget hår og optegnede læber.
ubarmhjertigt dårligt klædt amerikaner, uddannet fotograf.
smuk au-pair fra sydafrika.
frisk privatlærer i spansk fra brasilien.
en mand ved navn thai... fra vietnam.

med undtagelse af jeg selv, au-pair pigen og et par andre har de fleste boet i berlin i flere år. det er lidt underligt.

der er også en pige fra georgien, og det eneste, jeg kan komme i tanke om, at jeg nogensinde ville komme til at snakke med hende om, er, at georgiens debutsang til melodi grandprix var fremragende. jeg tror bare ikke, at hun bekymrer sig så meget om melodi grandprix.

sevdije fra kosovo så ud, som om hun ikke fattede en hujende hammerskid, men det viste sig at være, fordi hun var gået ind til det forkerte kursus.

amerikaneren har den tykkeste amerikanske accent, jeg nogensinde har hørt, og jeg kan ikke lade være med at fnise indeni.

de virkede alle sammen til at være virkelig søde.




jeg ved bare ikke, hvad jeg laver hernede, lige nu.

hvad er stjernerne i mod dit klare blik

jeg ved godt, at værelsesposts er lidt kedelige, men det er alt, jeg har fået taget billeder af i dag, fordi det er færdigindrettet!
for real!
wow!
sindssygt!
jeg tror, det er løgn!
men det er det ikke!
dario campeotto er sej!


jeg har fået sat et par rammer op med billeder af folk, jeg kan lide, som jeg havde rigtige billeder af liggende.


den sorte seng med de nye puder og pornogardiner (jeg gad bare ikke have sorte eller hvide)


mine puder, som jeg faktisk... godt kan lide, selvom den ene er brun!


og så har jeg købt to potteplanter. aka jeg er voksen.

alt er godt, jeg er glad.
det håber jeg også, at i er!

e

boy, don't try to front

jeg er glad og lykkelig, og selvom alt ikke er gået efter planen hernede, så bor jeg i berlin og lever livet. ikke det vilde luksusliv, for jeg er arbejdsløs, men jeg lever. og er det ikke dét, der tæller?

jeg har ikke før set det som noget stor bedrift, at jeg er flyttet herned, fordi jeg ikke rigtigt udretter noget som helst hernede. men da min far fortalte, hvor stolt han er over, at jeg har turde tage skridtet ud i den store verden, fik jeg selv øjnene op for, at det ikke var verdens nemmeste opgave, jeg satte mig for, da jeg besluttede mig for at tage herned.
og til helvede med om jeg bliver nødt til at tage skridtet tilbage til veddelev og mit barndomshjem igen i januar eller februar.


jeg har bare lige én indvending.
min elskede acer årgang 1864 er ved at kradse godt og grundigt af. den går ud, hvis jeg bevæger mig for meget på sengen, når den står den. den går ud, når jeg sætter et usb-stik i. den kan ikke tændes med batteriet i, og strømforsyningen er også ret ustabil.
den er ikke syg, men den er mæt af dage, og det er der jo ikke noget at sige til.
jeg har bare ikke penge til at købe en ny.


årets største idiot

er mig.
jeg troede, min cykel var stjålet eller at jeg havde glemt den et sted. jeg igangsatte en stor efterforskning, hvor jeg ledte alle steder, den kunne være. den var ikke at finde noget sted, så jeg antog, at den var blevet stjålet.
jeg har så fået en ny cykel af min mor og far, som jeg havde det lidt dårligt med at modtage, når den anden kun var hos mig i en uge eller to.

i dag, da jeg var ude at cykle, var jeg ved at køre ind i en lygtepæl, så jeg er nødt til at stoppe hårdt op. og der står den. min gamle cykel. ved et supermarked tæt på, hvor jeg bor, men som jeg næsten aldrig køber ind i.

jeg gruer allerede ved tanken om at skulle fortælle min far, at jeg har fundet den. han kommer til at drille mig de næste tyve år. men nu har jeg to cykler. jeg sender pengene for den ene til min mor, og så beholder jeg dem begge. så kan folk, der kommer på besøg, låne en cykel i stedet for at skulle betale for u-bahn. det er måske meget godt.

e

our minds run in circles

min mor og far er på besøg, og de har medbragt en kommode og min gamle seng, som min mor har ombetrukket, så den er blevet flotflotflot. det betyder, at mit værelse næsten er færdigindrettet, hvilket er en formidabel følelse. nu føles det lidt mere som min bopæl end blot et midlertidigt, upersonligt værelse.


mit meget skæve tøjstativ, ser jeg nu...






på den store væg kommer der et verdenskort! i morgen.



desuden er min cykel sporløst forsvundet.

e



 


berlinefterår

i sidste uge var der festival of lights her i berlin, og selvom det er verdens mest åndssvage navn, så var det faktisk ret flot og dejligt med lys over alt i byen.

unter den linden.





jeg elsker berlin i efteråret og vinteren!

always been told that i've got too much pride

MANDAG skal jeg hen paa volkshochschule antonstrasse og melde mig til et tyskkursus.

TIRSDAG skal jeg väre hjemme, for der kommer skorstensfejer.
TIRSDAG kommer der internet i lejligheden!

ONSDAG skal jeg hen til to tyrkiske piger, som jeg skal forsöge at hjälpe med at blive bedre til engelsk. det kan näppe kaldes et job, men det er noget, og jeg er glad for at komme i gang med noget, hjälpe og samtidig tjene lidt penge. hvis jeg kan hjälpe dem, altsaa. at läre folk engelsk paa tysk som dansker er lidt kompliceret.

TORSDAG skal jeg til jobsamtale hos tremonia angaaende et job som kundevejleder paa engelsk og et andet fremmedsprog, som i mit tilfälde maa väre dansk.

FREDAG kommer mor og far paa besög og bliver til söndag.

*

i dag föler jeg for alvor den berygtede hjemve, fölelsen af at väre det forkerte sted. det helt forkerte sted, hvor alt er svärt og hvor jeg slet ikke slaar til.
jeg har ringet rundt til forskellige restauranter og caféer, og det er smaat med positive tilbagemeldinger. jeg föler virkelig, at jeg gör, hvad jeg kan. jeg har bare mistet troen paa, at det er nok. mit problem er lidt, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal komme videre end hertil, hvor jeg er nu. jeg har brug for at tjene penge snart, da jeg har det meget skidt med bare at bruge penge uden at tjene noget.

det her er ikke saa godt.

<3 e

regn regn regn

jeg sidder i min yndlingsindvandrerkiosk og er paa nettet. jeg er lige cyklet herned for en halv time siden i dejligt vejr, inden jeg skal ud at köbe ind. nu hvor jeg skal til at forlade kiosken, er det bare verdens värste regnvejr. nu kan jeg huske, hvorfor jeg aldrig har väret 100% tilfreds med cykler.

i morgen og i weekenden skal jeg begynde min restaurant-café-bar-jobsögning, og selvom jeg er ret nervös for, at det ikke kommer til at väre särlig udbytterigt, saa haaber jeg alligevel paa, at jeg nok skal klare det paa den ene eller anden maade. man er jo nödt til at tro paa det bedste.

jeg haaber, i har det godt. stadig ikke internet i lejligheden, meget irriterende, men ellers gaar det rundt regnet godt her.

e

in this world i lock out all my worries and my fears

første billedeindlæg i lange tider!

dette her er lejligheden, jeg bor i i berlin.




vores køkken.


badeværelset (og for enden, til højre, står en brusekabine og en reol, som man ikke kan se, fordi... sådan er det bare).




stines værelse.


halvdelen af keas værelse.

og nu til den store finale!
MIT SPÆNDENDE VÆRELSE:









det er stadig et ret stort rod, men jeg synes, det bliver bedre og bedre for hver dag, der går. der ligger lagen på bordet, fordi jeg er ved at slibe det gamle bord, så det kan blive malet sort.

livet er spændende.

<3 e

my friends tell me it's spring

jeg var inde for at købe printerpatroner med mine forældre i charlottenburg, og vi blev betjent af verdens sødeste printerdreng i verdens mindste printerblækbutik.

hvis jeg ser ham igen, er jeg nødt til at snakke med ham.

det er lige meget, hvad vi skal snakke om.

det fantastiske ved ham var, at han stod alene og solgte printerpatroner og virkede som det lykkeligste menneske på jorden.


<3 e


jeg overlevede

alle, der flytter hjemmefra, hvilket vi jo nok alle gør en eller anden dag, møder ikea-syndromet en eller flere gange i flytte-forløbet. det findes over hele kloden. man kan ikke undslippe, hvis man gerne vil have nogenlunde ordentlige møbler til få penge.

man skal finde en kommode eller en billig reol og tager i ikea. en uskyldig indkøbstur udvikler sig til et helvede af dimensioner.

   for mig skete det den femte oktober i år, hvor der skete en mental nedsmeltning midt i småtingsafdelingen, og jeg prøvede forgæves at skjule mit ansigt i to sorte stolehynder til 7.99€ stykket. alle overvejelserne omkring farvetemaet i mit nye værelse, om klapstolene skulle være sorte eller gule og om jeg bare skal have en boxmadras med ben eller et rigtigt sengestel blev pludselig fuldstændig umuligt at overskue i mit lille uerfarne hoved. og det er netop denne ubærlige tankebyrde og derpå følgende sammenbrud, der er ikea-syndromet. forebyggelse er umuligt; jeg havde forberedt mig og var klar over, hvad jeg skulle købe, da vi gik ind i butikken, og alligevel glemte jeg alt om billy og nisse og lack og expedit, da jeg stod med hvad, der føltes som horder af savlende børn kravlende op ad mine ben, køkkentilbehør en masse i øjenhøjde og høje kæresteskænderier om skabslågefarver i ørerne.

   med hensyn til en kur, kan jeg bare sige, at det eneste, der hjalp var, at min far sagde: "det er ok, elisa, det gør ikke noget. vi tager bare herud i morgen og bytter alt det, du ikke gider at have alligevel!" og gav mig et stort knus.


jeg ønsker jer alt held og lykke i fremtiden i ikea.

<3 e


jeg er glad

jeg sidder paa en ret suspekt internetcafé, som i virkeligheden er en kiosk. internettet er billigt, og det her sted ligger tät paa lejligheden, saa jeg har ikke noget at klage over.

lejligheden er nok verdens störste lejlighed, og jeg er meget, meget glad for at väre hernede. lige pt er det lidt ensomt, da baade kea og stine er hjemme i kiel, og da det er helligdag i tyskland i dag, sker der ikke saa forfärdeligt meget. men det er ogsaa dejligt nok en gang i mellem.

jeg har stadig ikke noget job, men jeg er blevet lidt mere bevidst om hvilke job, jeg egentlig er interesseret i. jeg har udelukket regöringsjob - mest paa grund af ensomhedsfaktoren. i og med at jeg ingen mennesker kender hernede, vil jeg helst have et job, hvor jeg har en mulighed for at läre nogle at kende, og det kan jeg nok ikke, saa länge jeg gaar og stövsuger i en ferielejlighed alene.
i näste uge vil jeg forsöge mig med at skrive en masse ansögninger og dele rundt til forskellige barer og lignende, nok höjst sandsynligt i omraadet mitte, hvor der er mange turister, mange barer og dermed muligvis ogsaa en lidt större chance for, at nogen vil have mig med mit gode engelsk og knapt saa gode tysk.


naar jeg faar internet i lejligheden kan i gläde jer til fölgende posts:
- om den smukke lejlighed og mit meget tomme värelse, der forhaabentlig bliver mindre tomt snart
- forskellen paa tyskere og danskere
- hvor meget jeg hader, naar troende folk siger, de vil "bede for mig"
- helt sikkert ogsaa et eller andet ligegyldigt indläg om noget, jeg godt kan lide eller ikke saa godt kan lide

<3 e

just give me till then to give up this fight

min far siger, at det eneste, man virkelig kender til og kan stole på, når man er et helt fremmed sted, er ens intuition.





jeg var ude at gøre rent i dag for et firma, og alt var ganske udmærket. alligevel brød jeg ud i tårer, da jeg ringede til min mor, mens jeg sad og ventede på sporvognen i oberschöneweide. jeg har en virkelig dårlig fornemmelse omkring det her. chefen, som jeg mødte i dag, er egentlig flink og rar, men han snakker og snakker og snakker, og jeg forstår ikke halvdelen af det. det er i sig selv ikke slemt, for sådan er det jo hele tiden hernede for mig lige nu, men jeg havde en følelse af, at han egentlig ikke var interesseret i, at jeg forstod noget. han tog beslutninger på mine vegne omkring, hvad jeg skal arbejde med for ham, fordi jeg ikke selv var i stand til det, da jeg ikke forstod en hujende papskid.


på mandag ringer jeg til ham og siger, at jeg har fundet et andet arbejde.
jeg vil hellere være glad end at tjene penge.

RSS 2.0