boy, don't try to front

jeg er glad og lykkelig, og selvom alt ikke er gået efter planen hernede, så bor jeg i berlin og lever livet. ikke det vilde luksusliv, for jeg er arbejdsløs, men jeg lever. og er det ikke dét, der tæller?

jeg har ikke før set det som noget stor bedrift, at jeg er flyttet herned, fordi jeg ikke rigtigt udretter noget som helst hernede. men da min far fortalte, hvor stolt han er over, at jeg har turde tage skridtet ud i den store verden, fik jeg selv øjnene op for, at det ikke var verdens nemmeste opgave, jeg satte mig for, da jeg besluttede mig for at tage herned.
og til helvede med om jeg bliver nødt til at tage skridtet tilbage til veddelev og mit barndomshjem igen i januar eller februar.


jeg har bare lige én indvending.
min elskede acer årgang 1864 er ved at kradse godt og grundigt af. den går ud, hvis jeg bevæger mig for meget på sengen, når den står den. den går ud, når jeg sætter et usb-stik i. den kan ikke tændes med batteriet i, og strømforsyningen er også ret ustabil.
den er ikke syg, men den er mæt af dage, og det er der jo ikke noget at sige til.
jeg har bare ikke penge til at købe en ny.


Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0