ohcarolinewhy

mange badede i springvandet i en af chicagos parker, fordi det var så varmt. nogle tidspunkter på døgnet er der kæmpestore nærbilleder af forskellige menneskers ansigter på de store glasblok-ting, projekteret derop som videoer. det er virkelig flot, desværre fik jeg ikke et billede.


imponerende skulptur. den kunne jeg virkelig, virkelig godt lide.


chicagos skyline.


skyskraber.

vi var på shedd aquarium, og det skal ikke være en hemmelighed, at jeg elsker akvarier. jeg er hysterisk bange for fisk og andre vanddyr, når jeg svømmer (af den grund kunne jeg aldrig drømme om at dykke), men jeg elsker at kigge på dem. og shedd var det bedste, jeg har været på i mit liv.


det store bassin med delfiner, en dyrepasser forlader det efter et fodringsshow.


det ultimativt sødeste dyr, jeg længe har set. jeg døde, da den sagde sådan en grinelyd. virkelig sød.


AD AD AD, mit hadedyr i hele verden. krabber, de er min fjende nummer et, har jeg besluttet.


sød, lille sovende fætter.


en forholdsvist ny udendørs koncertsal i midtbyen.

mærkelig idé nummer et/weird idea number one:



i byen wall, der har 800 indbyggere, blev der i 1931 åbnet en såkaldt drug store, den tids advancerede tankstation, og de lokkede kunder til under depressionen ved at tilbyde gratis isvand. så langt, så godt. nu er det så over årene vokset til en form for westernstorcenter. der er 500 kæmpeskilte langs motorvejen mod wall. altså, næsten lige så mange reklamer for wall drug, som det hedder nu, som der bor mennesker i byen!

in the city of wall, which has 800 inhabitants, a drug store was opened in 1931, and their got lots of customers during the great depression by offering free ice water. so far, so good. over the years it has grown to some sort of western mall. there are 500 huge billboards along the highway to wall, which means that there are almost as many signs as there are people in the city!

og de solgte den her vildt åndssvage t-shirt/and they sold this really stupid t-shirt:





mærkelig idé nummer to/weird idea number two:

i byen mitchell er de utroligt glade for landbrug, for det er det, de allesammen lever af. det har de gerne ville vise, særligt deres kærlighed til majs. hvordan gør man det? man bygger da et... majspalads!

in the city of mitchell, they really love their agriculture, because that is what they all make a living of. they have at some point felt that they would like to show this love, especially their passion for corn. how do you do that? by building... a corn palace!



paladset bliver pyntet hvert år efter et nyt tema, som indbyggerne vælger i fællesskab.
the palace gets decorated every year in a new theme that the citizens decide together.




mærkelig idé nummer tre/weird idea number three:

en mærkelig, men ret imponerende idé. skulptøren gutzon borglum syntes, at man burde hædre den amerikanske drøm, frihed og demokrati ved at hugge fire betydningsfulde præsidenter i et bjerg. og det påbegyndte man så, dog uden at blive færdige.
a strange, but quite impressive idea. the sculptor gutzon borglum thought that you should honor the american dream, freedom and democracy by making the four important presidents on a mountainside. and they started the project, however they never finished.



og man kunne købe presidential sodas i mount rushmore-butikken. den smagte forfærdeligt.
and you could purchase presidential sodas in the mount rushmore-store. it was horrible.

det er ikke så underligt, at amerikanerne generalt er overvægtige. her til aften var vi det mest amerikanske sted, man kan komme. en buffetrestaurant. salatbar, alle de bøffer, du kan spise, en buffet med varme retter, tag selv-softice og to store borde med alle mulige former for kage. for $9,99 pr. person.

it's no wonder that the americans in general are overweight. tonight we went to most american thing you can visit - a buffet restaurant. salad bar, all the steaks you can eat, a buffet with hot meals, all you can eat soft-ice and two tables with all kinds of cakes. for $9,99 pr. person.


min lækre dessertallerken
my delicoius dessert plate


buffetbuffetbuffet

bozeman gun trail show var fire halvstore haller fyldt med våben, bøger om våben og republikanske bumper stickers i massevis. publikum var lige den type, man ved eksisterer, men som man kun eksisterer som en type og ikke som en rigtig person. cowboyhat, pistol i bæltet og gamle wranglerjeans på kroppen.




jeg er ikke fan af våben, ingen form for våben. men jeg havde aldrig troet, at jeg ville være så utilpas dét sted. egentlig ikke kun på grund af tilstedeværelsen af skydevåben og knive over alt, men mere dét, at rummet stank langt væk af frygt. det var så tydeligt, at stort set alle de tilstedeværende havde mistet al tro på systemets evne til at passe på dem. det er jo til et vist punkt klart i et samfund som det amerikanske (og størstedelen af bilerne på parkeringspladsen havde 'vietnam veteran'-klistermærker på og deslige), og den mangel på tiltro til systemets overlevelse er ikke fremmed for mig, men der var en bog, der hed "how to protect your children, wife, lover, friends, when the government fails to".



de fleste gemmer sig bag the second amendment, det er en menneskeret at have skydevåben, men jeg tror mere, det er af frygt, de insisterer på at bære våben. til bozeman gun trail show var det, som om at faren bare lå og lurede over alt, og det er en livsindstilling, jeg virkelig har svært ved at leve mig ind i. for i så fald, mener jeg ikke, det er værd at leve. og dét er det. det nytter ikke noget at gå at være bange konstant.



det var også ret tydeligt, at det ikke var demokrater, der kom til det arrangement. nogle af de bumper stickers, man kunne købe, gjorde det meget, meget, MEGET tydeligt, og de var ret opfindsomme nogen af dem. ret syge, men opfindsomme. jeg måtte ikke tage billeder, men der var en med et billede af hillary clinton med streg over, hvor der så stod: "life's a bitch, don't put one in the white house".  eller "support terrorism. vote democrat".

internettet her på ranchen er så dårligt, at jeg - trods mange forsøg - ikke har kunne uploade billeder til bloggen, uden at det hele er gået amok. så nu forsøger jeg mig med tekst.

the internet connection on the ranch is so bad that my hopes of uploading pictures have been killed multiple times now, so i'll just give text a try.

i morgen fortsætter vi vores rejse, hvilket betyder, at vi skal forlade ranchen,
særligt min far, hans jørgen og peter har udlevet cowboydrømmen herude, så det er jo perfekt. mor og jeg har været ude at ride et par gange, og de gange har jeg virkeilg nydt, men mit knæ kan ikke klare mere (jeg forvred mit knæ engang, da jeg stod på ski. det kan jeg stadig mærke, når jeg bruger det ved f.eks. ridning).
naturen omkring os er fuldstændig utrolig. bjerge overalt, en lille flod løber lige forbi vores træhytte. jeg har haft masser af tid til at læse, og jeg er næsten færdig med en virkelig god bog, jeg godt kan anbefale. middlesex af jeffrey eugenides.

tomorrow we are continuing our trip, which means leaving the ranch.
especially my dad, hans jørgen and my brother have lived out their cowboy dream out here, so that's perfect. my mother and i have been riding a couple of times, i've enjoyed those times very much, but my knee isn't capable of doing any more riding (i once twisted my knee while skiing, and i can still feel that sometimes).
the nature around the ranch is so incredible. mountains all around us, a creek flows right next to our log cabin. i have read a lot, and i've almost finished an amazing book that i can recommend to all of you this summer. middlesex by jeffrey eugenides.

we have swallows under the roof in our cabin, and i've taken a picture for elina, but i can't upload it. some time soon i will upload all the pictures.

vores første motel var som et rigtigt motel skal være. med neonlys og minikaffemaskine på værelset. i receptionen stod verdens sjoveste mand, der hedder dick. han var virkelig fantastisk. sarkasmen var tyk som bøfferne, vi får herovre! bozeman, byen vi var i, var faktisk virkelig hyggelig. jeg havde regnet med, at det var et regulært hul i jorden, men der var dejligt.

our first motel was exactly as a true motel is supposed to be. with neon lights and a mini coffee machine in our room. at the desk, the world's funniest man works. he's name is dick, and he was so fantastic, when we talked to him. his sarcasm was as thick and juicy as the steaks they serve in this country. the city of bozeman wa actually really nice and relxad, i had imagined it would be a whole in the ground and nothing else.


royal 7 motel, bozeman, montana


det sted vi er nu er lidt i samme stil, bare lidt klammere. jeg kan godt lide det.

the place we are now is kind of the same thing, only a bit more disgusting. i like it.


out the window, budget host motel, livingston, montana

den amerikanske symbolkultur er meget stærk, så stærk at man når til et punkt, hvor man bare får nok. patriotismen ligger som et tæppe over de fleste småbyer herovre, da det primært er herfra alle soldaterne kommer. ærligt talt, så er det oftest langt mere smagløst end ærefuldt.

i en lille park i livingston hang disse gule sløjfer med billeder af de af byens unge mænd og kvinder, der er udstationeret i andre lande. netop denne måde at ære soldaterne på gjorde faktisk for en gangs skyld indtryk på mig, for som der står: lige meget hvordan man forholder sig til det at gå i krig, om man er for eller i mod, pacifist eller militarist, så må man støtte de mænd og kvinder, der rejser ud og sætter deres liv på spil for dét, de tror på. det vigtigste er, tror jeg, at vi ikke får en vietnamveteran-generation igen, som følte sig som udstødte, som en ussel pariah i deres eget land, fordi stemningen omkring krigen af gode grunde - ligesom med afghanistan og irak - havde vendt fuldstændig. det er jo ikke soldaterne, der har valgt at blive udstationeret i en krig, der højst sandsynligt blev startet på et forkert grundlag.

derfor ville jeg gerne lige vise de to billeder, ikke for at støtte eller anti-støtte nogen form for krig.

the american symbolism is so strong that you get enough of it quite quick. the patriotism is like a blanket covering all the small towns over here, since the american soldiers primarily are from these towns. honestly, the way they pay tribute in america is more tasteless than honorable.

in a small park in livingston these yellow ribbons hung on the trees with pictures of the city's young men and women serving in another country. and for once i felt like that was a good wayvto pay tribute to them. because as it says:

whether you are pro or against war, not a thing to discuss now, these people need support to keep sane, when they come home again. the most important thing in relation to this is, in my opinion, that we do not get another vietnam veteran-generation, where the soldiers feel excluded from their own country that they felt like they put their life in danger to protect, just because the attitude towards the war changes during the war, which happened in vietnam and is now happening in afghanistan and iraq. the soldier didn't choose to fight a war that is based on something wrong.

that is basically why i wanted to show these pictures. not to show support of war or show the opposite.